Hvor meget koster det at sende pakker til udlandet

Ikke for meget og ikke for lidt - svar på almene spørgsmål

Når det kommer til e-handel ligger Danmark i toppen. Men når det kommer til at sende pakker til udlandet, er vi blandt den absolutte bund i EU. Der ligger et kæmpe potentiale i at udvide vores online eksport – både for os som nation, men også for dig som webshop ejer.

Én af de største tjenester du kan gøre dig selv, er at tage dette marked med i dine overvejelser. Det eneste du mangler, er at oversætte din webshop, og etablere fragtløsninger til at sende pakker til udlandet. Får du styr på disse to ting, kan du udnytte et kæmpe potentiale, der med garanti vil sætte skub i din forretning.

Hos Pakke.dk besvarer vi dagligt henvendelser fra masser af kunder, der gerne vil blive klogere på international fragt, og deres muligheder for at få udvidet deres kundebase markant. Vi har en lang række samarbejdspartnere vi kan henvise til, som alle har stærke kompetencer både indenrigs og internationalt.

Gør din shop klar til at sende pakker til udlandet

Du kan hurtigt gøre din shop klar til internationale kunder. Det kræver at du får kastet lidt penge efter en oversætter, og at du tænker over hvordan du vil få varerne ud til kunderne udenfor landets grænser. Når først du har fået koblet et land mere på din shop, vil du hurtigt finde ud af at pengene er hurtigt tjent hjem igen.

Vi har i mange år hjulpet vores kunder med at opnå attraktive rabatter og løsninger indenfor fragt. Særligt international fragt har været i høj kurs fra dem der har kontaktet os, og det har ofte været et ekstremt uoverskueligt marked for dem at komme i gang med. Hvis du har svært ved at finde ud af hvem du skal vælge til dine forsendelser, hjælper vi gerne med at finde de bedste løsninger sammen med dig.                

Hvad koster det at sende pakker til udlandet?

Af åbenlyse årsager skal du påregne en ekstra omkostning når du får sendt pakker til udlandet. Distancen er naturligvis større, så det kommer til at kræve mere brændstof at få dine varer leveret. Du skal dog også være opmærksom på, at det kan komme til at koste en smule mere, hvis dine pakker skal leveres med skib eller fly. Dette sker oftest når man sender til lande langt væk.

Hvis du ofte sender pakker til udlandet, har du sikkert lagt mærke til, at der er stor forskel på om du får fragtet varerne via fly eller skib. Skib er altid væsentligt billigere, men også tilsvarende langsommere. Du skal altså ikke forvente helt så mange ekspresleveringer via skib.

Hvis dine kunder ikke har noget problem med at vente, kan du imidlertid få fragtet til udlandet til nærmest ingen penge – og nogle gange billigere end hvis du sender indenrigs. Det kan dog tage op til en måned før varerne når frem. En del af vores kunder vælger skibsfragt til de ”basisvarer” de ved sælger godt.

Enkelte af vores kunder har også valgt at få lavet et fjernlager i de lande de ofte sender til. Lad os komme med et eksempel, og sige at du har en stor kundegruppe i Australien. Du ved at dine messing lysestager og lertøjsfade er populære varer i det område. Her opretter du et fjernlager, hvor du én gang om måneden får tilsendt varer via skib.

Her kan du få fragtet store mængder af pakker – uden at det bliver for dyrt. Når kunden så bestiller en vare, bliver det kørt ud via almindelig kurer. Kunden får altså en god oplevelse og hurtig fragt – og du bliver ikke ruineret, fordi du har planlagt det hele korrekt.

Hvis du ellers skulle tilbyde hurtig fragt, ville du være nødt til at sende pakken fra Danmark via fly, som en ekspreslevering. Dette vil koste dig langt mere, og kunden vil have pakken på nogenlunde samme tid alligevel.

Hvad skal jeg tage højde for når jeg sender pakker til udlandet?

Uanset hvilket land du sender til, skal du være opmærksom på om der er nogle lokale regler. Toldregler kan variere meget fra land til land. Der kan således være forskel på både varernes lovlighed, men også kravet om dokumentation. Hvis du ikke selv vil sætte dig ind i de ting, er det ofte en god idé at bruge et firma, der har erfaring med fragt i lige netop det land der er relevant. Her kan du ofte få lavet en aftale med dem, hvor de hjælper dig med den korrekte dokumentation.

send til udlandet pris

Det er også en fordel i forhold til at skulle tale frem og tilbage med myndighederne. Hvis dit fragtfirma har mange års erfaring med at sende til og fra Sydafrika, har de garanteret nogle ansatte der taler sproget, og som ved hvem de skal tage fat i, hvis der skulle opstå problemer. Det kan således godt være at din lokale fragtmand kan komme med en lidt billigere pris på leveringen, men det kan samtidig også være at han kommer til kort, hvis der skulle ske noget.

Ud over dokumentationen og de lokale regler, kan der også være nogle mere praktiske ting der er gode at holde styr på. Eksempelvis må lastbiler på over 7,5 tons ikke køre på motorvejene fra lørdag nat, til søndag aften. Det er tilladt at køre på landevejene, men dette er ofte særdeles upraktisk. Derfor vælger mange vognmænd at planlægge chaufførernes ruter, så der er så meget hviletid som muligt i dette tidsrum.

Hvis ikke dit fragtfirma er klar over dette – eller klar over en lignende regel, kan det betyde at du får en forkert rådgivning fra starten af, og kan i princippet betyde at dine varer kommer forsinkede frem. Derfor er det en god idé at tjekke op på at fragtfirmaet har erfaring med at køre i de lande du skal sende til. Imidlertid er det langt fra alle erhvervsdrivende der har tid til den slags. Derfor benytter de ofte os, til at finde det fragtfirma der passer bedst til deres behov. Vi har en god forståelse af de virksomheder vi samarbejder med, og vil derfor altid kun foreslå de mest relevante for dig.  

 

Skriv et svar