TV2 Play – et fordansket Netflix-alternativ

Ikke for meget og ikke for lidt - svar på almene spørgsmål

TV2 Play er en populær streamingtjeneste, som har hjemme i Danmark, og som har et bredt udvalg af serier, film og sport til rådighed. Hvis du allerede er en af dem, der har erhvervet sig et TV2 login, ved du, at TV2’s styrker især ligger hos sportsfanen og comedyelskeren.

Med et TV2 abonnement har du mulighed for at kunne udvide dit abonnement fra den almindelige basispakke til sportspakken, hvor du finder et bredt udvalg af sportudsendelser og live-sport. Udover sportspakken har du også mulighed for at kunne se alle TV2’s livekanaler direkte fra din computer, telefon, tablet eller dit TV. Kanalerne som indgår i LIVE-TV-pakken er: TV2, TV2 News, ZULU, Charlie og TV2 Fri.

TV2 Play er, som før nævnt, som et mekka for comedyelskeren, da det holder på et stort bibliotek af dansk comedy. Her findes der både nye comedy shows fra nogle af de største komikere på de danske comedyscener og danske komedieprægede tv-programmer af ældre dato. Se f.eks. Simon Talbots nye standup-show ’Make Denmark great again’ eller en af Anders ”Anden” Matthesens kultklassikere: ’Hva’ snakker du om?’, som sammen med en massere andre standup-shows som udgør TV2 Plays latterbibliotek.

Som noget nyt findes der nu to abonnementstyper, hvortil den ene er med reklameblokke og den anden er reklamefri. Den overordnede variabel er hertil prisen for disse to forskellige abonnementstyper. Hvis du ønsker en reklamefri oplevelse med dit TV2 Play login, da skal du af med 79kr. om måneden, hvorimod du kan nøjes med 49kr. om måneden, hvis du ikke har noget imod reklamepauserne. Ved køb af basispakken kan du i øjeblikket få de første 30 dage af dit abonnement til 0kr. helt uden binding. Prismæssigt er TV2 Play i den samme boldgade, som f.eks. Netflix, DPlay og Viaplay er, og er endda en smule billigere end streamingtjenesten Netflix.

TV2 Play har en hel del spændende underholdningsprogrammer, som Kurs mod fjerne kyster, X Factor, Lillemand, Badehotellet og Natholdet. Der er simpelthen et væld af velkendte og nye underholdningsprogrammer tilgængeligt for enhver med et aktivt TV2 Play login, som kan købes for blot 59 kroner om måneden. TV2 Play er et godt valg for dig, som ønsker danske underholdningsprogrammer og blot en snes amerikansk underholdning sammenlignet med streamingtjenesten Netflix.

Hvis du generelt ønsker en god blanding af danske og amerikanske tv-serier og film, da er Viaplay det sikre valg, hvorimod hvis du helt generelt ønsker dansk underholdning i form af film, standup og serier, så er TV2 Play den sikre vinder.

 

Skriv et svar